Sikkerheden øget på Sønderskovhjemmet.
De seneste år har det været et stort ønske for os at få udskiftet de almindelige røgalarmer med et serie-forbundet ABB-brandmeldeanlæg. Derfor er det også en stor glæde, at anlægget nu er etableret og alle værelser/rum er tilknyttet det centrale system.
Det skaber en større tryghed for mændene og sikkerhed for, hvis ulykken skulle være ude, at alle kan blive reddet og alarmen er serieforbundet, så den bliver udløst i hele huset og alle kan komme ud.
Endelig har vi fået etableret en del nye branddøre som er med til at sektionere huset, så hvis der går ild vil de automatisk lukke, så vi på den måde kan begrænse skaden.
Som et sidste tiltag har alle medarbejdere været på et brandkursus, hvor de har fået instruktion i hvordan brande undgås, samt at hvordan kan bedst slukke/forhindre brande i at gøre skade på både mennesker og ejendom.
Det er altid vigtigt for Sønderskovhjemmet at vi passer godt på beboerne og stedet og det med at styrke brandsikkerheden er et væsentligt element til at skabe tryghed for alle.
Comments