• Kim Eriksen

I anledning af jubilæet udgives tillige en 100 sider stor bog, der år for år gennemgår hele den farverige historie, fra hjemmet modtog landevejsriddere, til det i dag modtager mænd, der snarere er snublet på stenbroen end på landevejen.

Bogen bygger på unikt arkivmateriale, som har været gemt væk i kældrene under hjemmet, på fotoalbum, arkivbilleder og private fotos, der er dukket op under researchen, ligesom bogen indeholder passager fra håndskrevne forhandlingsprotokoller, originale breve, avisudklip og gulnede såvel som digitale årsberetninger.

Et bevægende stykke forsorgshistorie og samtidig et stykke Danmarkshistorie om mænd, hvis liv kan rejses igen, hvis man behandler dem som enestående og værdifulde.  Målgruppen er dels enkeltpersoner, der på en eller anden måde har været i forbindelse med Sønderskovhjemmet, dels professionelt interesserede, der vil kende og måske lære af den helt specielle måde, Sønderskovhjemmets medarbejdere og ledelse driver den selvejende institution på.  

Den nuværende forstander siden 2015, Torben Grandfeldt fortæller: - Der går ikke en dag, uden at Bodil Neergaards navn bliver nævnt på Hjemmet. Hun havde et brændende ønske om at hjælpe nødstedte mænd på en måde, der gav dem værdighed. Hun oprettede ”et Hjem for de som intet Hjem har, de som vandrer på Landevejene og de som kommer ud af Fængslerne, og som ingen tør tage i sit Brød, for de er prøvede”. Sønderskovhjemmet er her såmænd nok også om 25 år, med mindre man helt utopisk kunne afskaffe hjemløsheden. Håbet er jo, at der ikke er brug for os for evigt, men i mellemtiden fortsætter vi med at arbejde ud fra det menneskesyn, som vores værdigrundlag beskriver:

• Sønderskovhjemmet arbejder ud fra det kristne menneskesyn

• Vi møder det menneske, der kommer til vores dør som vores næste

• Vi støtter og hjælper, som vi selv ville ønske at få støtte og hjælp

• Vi opfatter alle som enestående og værdifulde

•Vi anerkender forskellighed.


Artiklerne og tidslinjen med hjemmets historie er skrevet af forfatteren Abelone Glahn.

Abelone har kigget i Sønderskovhjemmets arkivet og været tilstede og talt med Sønderskovhjemmets beboere. På baggrund af dette, har hun skabt en skøn lille bog på 100 sider.

Bogen kan købes ved at henvende sig til Sønderskovhjemmet på telefon 5486 9054 eller ved mail til tgr@sonderskovhjemmet.dk.

Den koster kr. 100 + porto (kr. 45).

Sønderskovhjemmet skriver om bogen: "I anledning af jubilæet udgives tillige en 100 sider stor bog, der år for år gennemgår hele den farverige historie, fra hjemmet modtog landevejsriddere, til det i dag modtager mænd, der snarere er snublet på stenbroen end på landevejen.

Bogen bygger på unikt arkivmateriale, som har været gemt væk i kældrene under hjemmet, på fotoalbum, arkivbilleder og private fotos, der er dukket op under researchen, ligesom bogen indeholder passager fra håndskrevne forhandlingsprotokoller, originale breve, avisudklip og gulnede såvel som digitale årsberetninger.

Et bevægende stykke forsorgshistorie og samtidig et stykke Danmarkshistorie om mænd, hvis liv kan rejses igen, hvis man behandler dem som enestående og værdifulde."